Lys beskrives som
light that matters
Farvetemperatur (K)
Farvetemperaturen beskriver selve lysets udseende, eller; hvilken farve lyset har, når vi ser det på afstand. Farvetemperaturen måles i Kelvingrader (K). Det er en meget mangelfuld måde alene at beskrive lyset på, da det hverken siger noget om farvegengivelse, farveskæret og styrken i lyset.
Men man siger som hovedregel, at jo højere farvetemperatur, jo koldere virker lyset. Normalt fortrækker vi i Norden varme lysfarver. En almindelig glødepære vil i sammenligning med hvidt lys, have overvægt i den røde og gule del af spektret. Målt som farvetemperatur vil den have en værdi på omkring 2.900 Kelvin på fuld styrke, til sammenligning har et stearinlys en farvetemperatur på 1800-2000k og en overskyet himmel måler omkring 7.500 Kelvin
Når man iblandt fagfolk taler Kelvin for en LED taler man også om binning. Binning er det tilladte spænd dioderne må have. Har man f.eks. en lyskilde med 20 dioder i sig, og er angivet til 2700K med binning 300, så må hver diode være imellem 2550-2850K. Jo højere binning, jo billigere kan lyskilden laves, da man ikke skal frasortere så mange LED dioder til produktion af pæren, men man kan til gengæld heller ikke få lige så præcis en kelvin mellem de enkelte færdige lyskilder.
Mange forholder sig ikke til X/Y koordinaterne, men alene Kelvin værdien når man producerer sin lyskilde. Dette resulterer ofte i at lyskilderne når monteret, så finder slutbrugeren at der er et farvet skær over lyset de ikke havde forventet og ønsket.
Farveskæret (eller X/Y koordinaterne) er derfor en anden vigtig parameter idag når der tales kelvin. Man kan sagtens producere 5 forskellige LED lyskilder der alle tester 2700K, men hvor lysets nøjagtige farvesammensætning (X/Y) er forskellig, således man specielt i opale/hvide lampeskærme eller med hvide vægge kan se et grønligt, rødligt, gulligt, blåligt skær. Afhængig af placering i farvespektret vil de 2700K derfor i detaljen kunne give et uønsket udtryk i ex. Designer lampe som PH eller lignende. Specielt de blålige og grønlige udtryk er ikke ønsket i Skandinavien, hvorimod et let rødt/gult skær kan fremhæve hyggestemningen der er så populær.
Farvegengivelse (CRI)
Farvegengivelse fortæller om hvordan lyset påvirker den genstand den belyser. Der er forskel på om en kunstig lyskilde indeholder alle bølgelængder i det synlige spektrum. Det har stor betydning for hvordan det gengiver farverne. Lyskildens evne til at gengive farver angives ved et farvegengivelsesindeks kaldet Ra-indeks.
Den perfekte farvegengivelse kendes fra solen og lyskilder der benytter glødende tråd til at skabe lyset – som glødepærer og halogenpærer.
I dag ønsker EU at man anvender måleenheden CRI (color rendering index) til at angive værdierne da den er en mere præcis målemetode på specielt LED, frem for Ra som er en lidt mere forsimplet måling der kan få LED til at fremstå lidt bedre en de reelt måler. Som tommelfingerregel er en pæres Ra-værdi en smule højere end CR-værdien. Så har man en pære med Ra95 angivet er det ikke så højt som en pære med CRI95. Reelt er Ra95 nok nærmere svarende til en CRI-værdi på 90.
Ra og CRI indekset er et tal mellem 0-100, Hvor 100 er betegnelsen for bedste farvegengivelse. Naturligt lys ligger på 100 Ra/CRI. LED pærer til indendørs brug skal have en CRI-værdi på mindst 80 og bør vælges højere. De bedste har en CRI-værdi på over 95.
Når man øger en LED’s CRI-værdi fra eksemplevis 80 til 90, så vil den blive en smule dyrere pga. dioderne er dyrere at producere, men samtidig vil effektiviteten falde nogle procenter. Så laver man 2 identiske pærer på 7W vil den med højest CRI have et lidt lavere lumen værdi end den lavere, men det er ikke et niveau i dag der gør man ikke som bruger bør foretrække det bedste lys med den højere CRI.
Effekt (W)
Watt er den traditionelle måde at bedømme en lyskildes styrke på, men det fortæller imidlertid kun noget om hvor meget energi lyskilden bruger pr. sekund når den er tændt. Det fortæller ikke noget om hvor meget lys lyskilden udsender. Derfor er det i dag med de mange forskellige teknologier også nødvendigt at se på lumen.
Og især når der tales om LED pærer mister Watt betegnelsen sin betydning da det er en relativ ny teknologi der konstant forbedres, således den mængde lumen man fik fra 1W for 1 år siden er steget markant siden, og vil stige fortsat de kommende år.
Dette er også årsagen til at EU har lavet reglerne for emballagedesign således at lumen (lm) værdien skal være vist med mindst dobbelt størrelse af watt (w). Vi skal lære at sammenligne på de korrekte værdier, som her er lumen (lm).
EU har desuden fastlagt grænserne for hvordan man må ”oversætte” hvad f.eks. en LED svarer til i gammel glødepære. Eksempel på krævede lumen niveauer for at en LED må angives til at erstatte en glødepære med viste watt (w)
15W = 136lm
25W = 249lm
40W = 470lm
60W = 806lm
75W = 1055lm
100W = 1521lm
150W = 2452lm
200W = 3452lm
Der findes tilsvarende tabeller for oversættelser mellem halogen og LED, samt andre lyskilder der i dag er afløst af LED. Detaljer for de enkelte produkttyper kan findes i findes i Tabel 4-8 i EU direktivet 2019/2015.
Lysstrøm / Lysstyrke (LM, CD, LUX)
LYSSTRØM (LUMEN)
Lysstrømmen beskriver hvor meget lys en lyskilde udsender. Helt præcist angiver lumen lyskildens lysafgivelse 360 grader hele vejen rundt omkring lyskilden i en meters afstand. Ved måling af Lumen, medtages der kun det lys, som kan opfattes af det menneskelige øje (380-780nm).
For en retningsbestemt lyskilde måles lysmængden i en fast defineret lyskegle – der afhænger af lyskildens angivne lysspredning.
En 15 watt sparepære udsender fx typisk ca. 850 lumen, mens en 11 watt udsender ca. 600 lumen. Til sammenligning udsender en 60 watt glødepære 720-800 lumen, og en LED på 806lm er i dag kun på typisk 6-7W. Det er derfor vigtigt at kigge på lumen niveauet og ikke kun watt effekten ved erhvervelse af lyskilder. Lumen fortæller dog ingenting om kvaliteten af lyset, men kun effekten/mængden af lyset.
LYSSTYRKE (CANDELA)
Lysstyrken for retningsbestemte lyskilder kan også angives i SI-enhed: candela. Angivelsen er for lysets intensitet i en bestemt retning hvorfor også kun anvendt på retningsbestemte lyskilder. Lysstyrke er ikke et begreb vi som private personer er vant til at beskæftige os med, men det benyttes i professionelle øjemed til bl.a. lysberegninger (IES filer). Candela angivelsen er faset mere og mere ud af brug i almenhed med de nye lyskilder indenfor LED. Årsagen er at selvom lysdioder udsender et retningsbestemt lys, relevant for en candela måling, så har de nye EU-fastsættelser af hvordan lumen måles for en retningsbestemt lyskilde gjort denne mere anvendt i almen brug.
Lysdæmpning
”Pandoras æske” indenfor LED belysning er ordet ”dæmpbar. Hidtil har dæmpning af glødepærer og halogen været en relativ simpel ting, idet teknologien fungerer ens og relativ simpelt mellem disse. Men med sparepærernes og LED’ernes indtog er det blevet en langt mere kompliceret sag og desværre uden nogen faste facitlister.
Da det tidligere var relativt simpelt at designe en lysdæmper der ville virke på alle halogen og glødepærer kom der aldrig en decideret international standard for hvilket teknisk design man skulle benytte. Derfor findes der i dag hundredvis af lysdæmpere alene på det europæiske marked, med forskellige opbygninger.
Da CFL og LED lyskilder er helt andre teknologier, hvor man har printplader med komponenter der skal omsætte strømmen til de rette funktioner for at teknologien kan udgive lys, betyder dette også at man nu har problemet at en lyskilde ikke vil kunne være med teknisk design der virker ens på alle lysdæmpere.
I Danmark har LK siddet på markedet i årtier. Desværre har LK også haft nogle af de mest følsomme lysdæmpere, hvorfor flere billig LED lyskilder ikke dæmper specielt godt på disse.
e3light har med vores baggrund som Dansk virksomhed valgt at vi udvikler vores std. Sortiment netop ud fra nogle givne LK-dæmpere, så vi sikrer at den ønskede effekt kan opnås ved denne kombination. For e3light er det at kunne dæmpe ikke bare at intensiteten kan reduceres. Det skal køre støjfrit, det skal køre glidende, og vigtigt og hvor oftest der opstår konflikter, det skal kunne dæmpe pænt ned til max 10-15% lysudbytte før LED’en begynder at blinke eller slukker.
Vi udvikler i dag vores std sortiment til optimal oplevelse på LK’s Touch IR 180 or 250 dæmpere.
Til kundespecifikke projekter udvikler vi til den specifikke dæmper kunden måtte have.
Med LED teknologiske tilgang til hvordan en lyskilde er opbygget, er det i dag også blevet muligt at lave lyskilder der har flere lysstyrkeniveauer indbygget via elektronikken indeni, og hvor den skifter ved almindelig sluk/tænd på kontakten. Disse kaldes ofte ”3-step dæmpbar”. De kan IKKE bruges på en lysdæmper. Det er alene traditionelle afbrydere de må betjenes af.
Levetid (H)
Levetid er blevet en information der ofte forvirrer mere end det gavner idet modtagerne af informationen sjældent har den fulde info om hvad værdien betyder. Så vi tager den lige her også.
Angivelsen af levetiden på en lyskilde er i dag fastlagt af EU regler for hvorledes dette skal måles og angives, så det er modsat hvad nogle stadig tror ikke ”bare noget man finder på”.
Levetiden fastsættes ud fra 2 testparamtre også angivet som eksempelvis ”L70B50” (EU’s std. værdi)
Der måles på 10 stk pærer (tidligere var dette 20)
A: ”L70” værdien er lysets vedligeholdelsesfaktor: Dvs. hvor mange procent lys der er tilbage af den fulde effekt efter tidsangivelsen. Så hvis en lyskilde ved start af test har 1000lm – så måles tiden ved en L70 indtil den ryger under 70% (dvs. 700lm). Når halvdelen (B50) af de testede pærer går under 70% fastlåses antallet af timer de har kørt.
Testen kører dog oftest kun i 3000timer (1200 x (120min on/30min off)) hvorefter resultaterne benyttes til at lave en beregning for lysstyrkens udvikling herefter. Dette skyldes man ønsker de mest moderne og effektive LED på markedet og ikke nogle der har skulle teste i 2-5 år først.
B: B50 værdien er det antal af lyskilderne der opnår vedligeholdelsesfaktoren: Dvs. man fastlåser antallet af timer når man når under 50% af de oprindelige lyskilder der når under L70 værdien. Dvs hvis man tester 10 stk. så er det timetallet for hvornår nr 6. går under 70% lysudbytte.
NB: der er desuden for LED et krav om at kun 1 af 10 i test må stoppe med at virke indenfor de 3000 timer testen kører.
Det timetal der rammet for den 6. lyskilde der når under de 70%, er den som man må benytte til levetidsangivelsen for sit produkt. Værdien må altid tilrettes nedad.
L70B50 er standardværdien der skal benyttes hvis IKKE man angiver en anden sammen med levetiden. Så står den ikke angivet på en emballage eller website sammen med levetiden kan du forvente det er L70B50 der er anvendt. På specielt armaturer med indbygget LED kan man ofte køle så godt, at man kan arbejde med højere krav. Eksempelvis vil en L80B30 betyde at levetiden angivet har minimum 80% lys og maksimalt 30% af produkterne må være under de 80% på tidspunktet.
Med ovenstående som grundlag for hvordan den angivne levetid er fremkommet, så er her også svaret for hvorfor en oplyst levetid IKKE er en garanteret levetid. Typisk vil armaturer med indbygget LED blive tilbudt med 3 års garanti hvis de har 30.000h i levetid og 5 års garanti ved 50.000h levetid. Men det er ikke noget man er forpligtet til som producent.