Begreber og forklaringer
light that matters
Glødepærer
Glødepæren har været på markedet siden starten af det 19. århundrede. Den revolutionerede fuldstændig belysningen I boligen. Før glødepæren bestod belysningen af tællelys, petroleumslamper, stearinlys, åbne ildsteder og gaslamper.
Glødepæren fungerer ved at omdanne elektrisk energi til elektromagnetisk energi.
Når pæren tændes, ledes strømmen igennem glødetråden i pæren. En del af metallet i tråden fordamper når det bliver tilført energi, og begynder derved at lyse. Problemet med glødepæren opstår også her, idet det kun er ca. 5% af energien der bliver tilført, der bliver omdannet til synligt lys resten bliver til varmeenergi. Desuden har den en lav levetid (ca. 1000 brændtimer på fuld styrke). Det gør at den belaster miljøet unødvendigt meget. Nogle af fordelene ved glødepæren er dog, at den har et varmt lys, dæmper helt ensartet og har en super god farvegengivelse.
Netop på grund af glødepærens dårlige energiudnyttelse, bestemte EU at den skulle udfases. Fra 1. september 2009 startede udfasningen i EU, og der findes i dag kun få speciallyskilder der stadig må produceres eller importeres med denne teknologi, såsom f.eks. en ovnpære. Enkelte restlagre af glødepærer kan dog stadig opleves til salg, så længe lagre i EU stadig haves.
Heldigvis er der i dag mange gode energibesparende LED alternativer til glødepæren.
Halogen
Halogen ligner på mange måder glødepæren meget, det er i store træk den samme teknologi der bliver brugt. Forskellen er, at det i halogenlyskilden er muligt via tilføjelsen af halogengas, at dimensionerer glødetråden til en højere temperatur. Det betyder at lidt mere af energien bliver til synligt lys. Men den bruger stadig forholdsvis meget energi i forhold til lysudbyttet.
EU har derfor også udfaset de fleste Halogen typer løbende siden 1. september 2012. Der er enkelte varianter der stadig må produceres og importeres da LED teknologien endnu ikke kan lave afløsere der helt kan give de høje lysstyrker i meget små størrelser.
LED
LED er, som de fleste nok i dag har indset, fremtiden indenfor belysning, Teknologien i LED lyskilder betyder at den er utroligt energieffektiv og har en meget lang levetid i forhold til alle andre lyskildetyper. LED (light-emitting diode) eller lysdiode er en lille halvlederchip der udseender lys, når der sættes strøm igennem. Der sker ikke den samme opvarmning I en LED, som der gør I glædepæren og halogen. Lyset fremkommer ved at der frigives energi, når elektroner passerer dioden. Det betyder, at det meste af energien bliver brugt til lys i stedet for varmeudvikling. Så de er utroligt energieffektive. Der kan nemt være op til 85% energibesparelse på en LED i forhold til glødepærer og mindst 50% i forhold til andre lyskildetyper.
Der sker kun minimal slidstage på en LED der er tændt under optimale temperaturforhold. En LED lyskilde kan lyse konstant I årevis uden at brænde ud hvis den ikke har det for varmt. LED vil dog over tid tabe sin lysstyrke og det er denne effekt levetiden oftest er defineret ud fra. Det betyder, at der ikke bare er store besparelser på energiforbruget, der er også store drift besparelser at hente på LED. Levetiden på retrofitte lyskilder er typisk mellem 10.000-30.000 timer, og på armaturer med indbygget LED hvor optimal køling kan designes er levetiden ofte mindst mellem 30.000-50.000 timer. Der går derfor mange år imellem der skal skiftes lyskilder. Den lave varmeudvikling har også en stor betydning for energiforbruget. Ved at skifte til LED vil der også ske store strømbesparelse til aircondition. Det kan være en stor udgift for bl.a. butikker. Kontorer der hidtil har benyttet metalhalogenlamper m.v.
En anden sidegevinst ved LED lyskilder er, at der ikke udsendes UV stråling, i modsætning til både sparepærer og glødepæren. Det betyder, at der ikke sker misfarvning over tid på tekstiler. Det er især relevant for detailbranchen.
LED har de seneste 10 år været I rivende udvikling og de bliver mere og mere attraktive som afløser for glødepærer, halogener, sparepærer, kompaktrør, lysstofrør og nu også metalhalogen mv. Både farvegengivelse og farvetemperatur er blevet så meget forbedret i seneste år, at selv museer, som stiller store krav til lyskvalitet, i dag uden problemer benytter LED løsninger.
Sparepærer
En sparepære er et tyndt lysstofrør, der enten er snoet eller bukket. Det kan også være dækket af en ekstra glas cover, så den udseendemæssigt ligner en traditionel glødepære.
På en række områder har sparepæren en række store fordele i forhold til glødepæren. De har en længere levetid og bruger væsentligt mindre energi. Men man skal også være opmærksom på, hvor de afviger fra de traditionelle glødepærer. Teknologien i en sparepære er meget forskellig fra en glædepære. Det har betydning for hvordan lyset fremstår. Ved alle kompaktrør og sparepærer dannes lyset ved en eksplosion i kviksølv. Sparepæren har derfor ikke den samme lysgengivelse (CRI/RA værdi) som glødepæren. Sparepæren har desuden en opvarmningstid, inden den når fuld lysstyrke. Det er noget man skal have for øje, når man skal skabe den optimale belysning i forhold i boligen.
En sparepære også kaldet CFLi på engelsk har alt teknikken indbygget til at starte røret modsat en kompaktrør også kaldet CFLni eller PL, som har teknikken placeret i selve lampen. Med teknikken indbygget opnås en kompakt komplet lyskilde, men levetiden vil altid være væsentligt kortere end for en tilsvarende kompaktrør pga. den begrænsede plads til valg af komponenter og køling. I en lampe med teknikken indbygget til en kompaktrør har man pladsen, og økonomien til at komponenterne er af bedre kvalitet, man kan holde temperaturen nede og derved kan teknikken holde til mange kompaktrørs skifte.
Sparepærer blev begyndt udfaset 1. september 2018 og der er kun ganske få tilbage på lagrene. Kompaktrør er udfaset for ny produktion i og import til EU fra februar 2023
Lysstofrør
De ultrapopulære lysstofrør er et tyndt glasrør, der typiske er i enten T5 eller T8 tykkelsen. Fatningen er altid G13. Rørene har været det mest foretrukne lysgiver til enhver for form erhvervsbygning idet lysmængden er høj, lm/w var høj før LED’en kom frem, og så er de billige i anskaffelse.
Teknologien i en lysstofrør er ligesom sparepærer meget forskellig fra en glædepære. Det har betydning for hvordan lyset fremstår. Ved alle lysstofrør dannes lyset ved en eksplosion i kviksølv kombineret med en fosforblanding der gør det frigivne lys, bliver synligt for os. lysstofrøret har derfor typisk ikke den samme lysgengivelse (CRI/RA værdi) som glødepæren. Røret har desuden en opvarmningstid, inden den når fuld lysstyrke. Det er noget man skal have for øje, når man skal skabe den optimale belysning i forhold i sine bygninger.
Lysstofrøret er per september 2023 nu også listet som udfaset i EU, så det er også her kun restlagre, der stadig kan sælges til dem, der pt ikke ønsker at investere i LED rør, ombygning eller udskiftning af eksisterende armaturer.
Metalhalogen
For Metalhalogen, Damphalogen, kviksølvdamplamper, højtryksnatrium mv., så vil disse også blive udfaset senest per 1. februar 2027. For de fleste af disse typer gælder det at nye lamper i dag findes med indbygget LED der kan afløse – men der findes ikke LED lyskilder der kan anvendes i de eksisterende armaturer hvorfor EU har dem som de sidste grupper der udfases, så der ikke påtvinges dyre armaturudskiftninger før tid alene fordi man ikke har kunne få en ny lyskilde.
Fælles for de ovenstående typer er at de dybest set fungerer ved at der tilføjes et metalhalogen til processen. Der er over 50 forskellige metalforbindelser der kan benyttes og afhængig af kombination kan man ændre lysets spektralfordelinger (Kelvin) og farvegengivelse (CRI).
Lysudbyttet er markant bedre end normale halogener med op til 70lm/w og levetiden er også markant højere med typisk 12-18.000h.
Bortskaffelse
Når sparepæren, kompaktrøret eller lysstofrøret ikke fungerer mere eller går i stykker
Selv om de fluorescerende lyskilder har en lang levetid vil de på et tidspunkt stoppe med at fungerer eller de kan gå i stykker. Når det sker, er det vigtigt at vide hvordan man kommer af med dem. Selv om sparepærer kun indeholder en lille mængde kviksølv (1-5 milligram) skal de skal behandles som miljøfarligt affald. Kviksølv kan være farligt for miljøet, hvis det ikke behandles korrekt. Det er derfor et krav at man afleverer de brugte og ituslåede sparepærer og rør på en genbrugsstation, medmindre kommunen tilbyder en anden ordning. Nogle steder kan man aflevere sparepærer til f.eks. Miljøskabe og til Miljøbiler.
Det vigtigste er, at de brugte lyskilder ikke smides i skraldespanden. Helt op til 98 % af materialerne (f.eks. kviksølv, lyspulver, glas og metaldele) kan genanvendes – blandt andet i forbindelse med produktion af nye pærer.
Den lille mængde af kviksølv i sparepæren betyder også at det er vigtigt at håndtere pæren rigtigt, hvis uheldet er ude og glasset knækker eller splintres. Husk at lufte ud inden man starter rengøringen og lade vinduet stå åbent både under rengøringen og et kvarter efter. Under rengøringen er det tilrådeligt ikke at bruge støvsuger eller kost, da det kan sprede kviksølvet rundt i lokalet. Beskyt hænderne evt. med gummihandsker. Stumperne samles i en lukket beholder og de helt små stykker kan evt. tørres op med køkkenrulle eller opsamles med et stykke tape. Alle rester, brugt tape, papir, handsker, evt. støvsugerpose samles i en lufttæt pose eller beholder og afleveres ved en genbrugsstation.
Vær opmærksom på efterfølgende at lufte godt ud.
Når Glødepærer og Halogen og lysdioder ikke fungerer eller er gået i stykker
Selvom hverken LED, glødepærer eller halogen indeholder kviksølv skal de i dag alle behandles som miljøfarligt affald. De skal stadig afleveres som farligt affald på den nærmeste genbrugsstation, men modsat lyskilderne med kviksølv er dette ikke pga. farlige materialer, men i stedet så materialet kan blive håndteret korrekt og genanvendt så vidt muligt til gavn for miljøet. Og selvfølgelig vær opmærksom på, at hvis de går i stykker kan være glasskår man skal være opmærksom på.
Udfasning
Udfasning i EU
Pr. 1. september 2009 påbegyndtes udfasningen af en lang række energiforbrugende glødepærer i EU. Dette medførte, at allerede lagerførte glødepære produkter må leveres til markedet, men produktion og import af pærerne stoppede per denne dato. Det medførte bl.a. en kraftig markedsfokus på alternative lyskilder, og især LED.
Udfasningen af de gamle lyskilder er fortsat i EU i flere trin og pt er det sidste trin 1. februar 2027 hvor metalhalogen bl.a. er med i sidste trin.
Skulle der være spørgsmål eller kommentarer til udfasningsprocessen står e3light naturligvis til rådighed for råd og vejledning om valg af korrekte afløsere for udfasede lyskilder.
Link til 2015 til 2027 udfasningsplanerne finder du her
Energimærke
EU energimærkning er i dag et krav på næsten alle lyskilder og lamper med indbygget LED lyskilde.
EU har gennem de seneste årtier ændret energimærkningen flere gange og seneste implementering (tydeligt genkendelig på QR koden) er fuldt ud implementeret i foråret 2023.
Den nyeste udgave har sløjfet de gamle A+ og A++ og er igen med bedste niveau som A og laveste som G. ALLE produkter skal oprettes i et online system hos EU der hedder EPREL. Det er denne database man kan tilgår ved at scanne QR koden på et energimærke.
De gamle produkter med A++ status vil typisk i den nye være en D.
Energimærket fortæller noget om hvor effektiv lyskilden er i lumen per watt.
Yderligere detaljer omkring Energimærkningsdirektivet 2019/2015